Fra medlem, til praktik, og til arbejde     

Her er C´s ord om sin praktik i Limone

Jeg har i det seneste 1 1/2 år været i praktik i Limone, og det har været en meget lærerig tid. Jeg startede ud med få timer, hvor jeg var på sidelinjen og observerede, hvad Jacob gjorde, for at forstå arbejdsprocessen og interaktionen med medlemmerne. Jeg var meget nervøs for at fejle og gøre noget forkert, usikker på om jeg ville blive accepteret og være til hjælp og ikke være i vejen. At give op kom dog ikke på tale, til trods for et par dårlige dage, hvor jeg ikke helt troede på mig selv. Der vandt min beslutsomhed og vilje til at lære, og så var det selvfølgelig også med ros og hep fra Jacob. Som tiden gik, og jeg følte mig helt tryg og godt tilpas, fik det også min selvtillid til at vokse, og derudover mulighed for at kunne komme ud og prøve kræfter med flere af de mange aktiviteter, for at finde ud af, hvad jeg kunne klare og lære nye færdigheder. Jeg kom udover badminton, på paddle tennis, yoga, gågruppe, onsdagscafé, og styrketræning. Jeg ønskede at finde en måde at motivere de andre medlemmer på, og få dem til at komme regelmæssigt til de forskellige tilbud og aktiviteter. At få skabt en atmosfære, hvor folk så frem til at deltage og at de ville sig godt tilpas, samt kunne spejle sig og møde andre ligesindede. At danne nye relationer kunne gøre, at de åbnede sig lidt mere op, når de selv også begyndte at føle sig trygge i de andre medlemmers selskab. Det sociale spiller jo en rigtig væsentlig rolle. Jeg havde selv følt mig meget alene grundet den socialfobi og angst jeg havde, før jeg kom i Limone. Det var så befriende, at det forsvandt lidt efter lidt jo flere sociale relationer jeg med tiden fik dannet. Jeg har altid haft som mål at møde ind til aktiviteterne med godt humør, vise overskud, være engageret, have tålmodighed og udvise omsorg, hvis der var brug for en kram eller snak. Det er nogle vigtige faktorer for at kunne skabe tillid, motivering og kontinuitet hos medlemmerne. Hos nogle af dem, kunne jeg lige så stille se en udvikling. Og ligeså hos mig selv. Det har virkelig givet en tilfredsstillelse, når man har brugt meget tid og lagt kræfter i, for netop at det skulle lykkes. Jacob har været den bedste mentor og har haft stor forståelse og tålmodighed med mig, samtidig med, at han har udfordret mig og fået mig til at eksponere på de ting jeg har haft sværest ved. Tiden i Limone har lært mig, hvordan man kan gøre en forskel for folk, der er sårbare og har det svært. Jeg ville ikke have været min praktikperiode foruden. Nu efter endt praktikperiode har jeg fået arbejde, som pædagogmedhjælper på Skolen Hjuldamperen som er et tilbud for særligt udfordrede unge ml. 15-25 år. Skolen har et samarbejde med Limone, hvor flere af de unge fra skolen har meldt sig ind efter endt prøvetid i Limone. Jeg vil stadig forblive medlem i Limone og frivillig i Ungcaféen om mandagen, såvidt det er muligt. Jeg synes allerede, at været med til at gøre noget, for at få gøre flere bekendt med Limone, og alt hvad det står for. Det rummer en masse fantastiske frivillige, og skønne medlemmer. Jeg kan se, hvor meget godt det har gjort for andre, og mig selv ikke mindst. Tak til Niels for den første introducering til Limone. Du solgte det SÅ godt! Tak til Claus for hans rolige væsen og vise ord. Og en særlig tak til Jacob for denne praktik, og alt hvad du har gjort for mig! 🤗