Kære medlemmer
Hermed seneste nyheder og informationer fra IF Limone
Foråret har i disse dage banket på døren og det betyder – at vi endelig er klar til at genoptage vores krolf aktiviteter tirsdage fra kl. 10.30 og fredage fra kl. 11.00. Vi starter sæsonen tirsdag d. 26. feb. hvor Natasha og Michael vil være klar til at byde alle, nye og gamle, velkommen til endnu en sæson krolf.
Vi mangler stadig spillere til indendørs fodboldstævne d. 26. marts 2019 i Valbyhallerne. Der er tale om et, for vores vedkommende, hygge stævne – hvor alle kan være med. Få flere informationer her: https://iflimone.dk/?event=if-limone-fodbold-cup-2019
Der er på vores hjemmeside oprettet to nye events: ”Sund by Walk and Run” og ”Idrætsfestival for Sindet 2019”. Flere informationer finder du her https://iflimone.dk/?event=sund-by-walk-and-run-2019 og https://iflimone.dk/?event=idraetsfestival-for-sindet-2019. Bemærk, at man først er tilmeldt Idrætsfestivalen når man har betalt, indkvartering foregår på to mands værelser og deltagelse forudsætte at man fysisk kan deltage og har lyst til evt. at prøve nye aktiviteter.