Vi er i den grad igang igen her i 2020. Omkring 15 var i bassinet mandag, hvor Niels er tilbage for fuld skrue. Onsdag er Dirch tilbage igen for fuld skrue til Træning på store bolde i Dansesalen mellem 14 og 15. Alle andre dage håber vi selvfølgelig også at se rigtig mange tilbage efter nytår.

Dronningen nævnte, i årets nytårstale, ordet “ensomhed” blandt alle aldersgrupper. Det er en trist udvikling i vort samfund. Derfor kan du gøre en forskel ved at motiverer andre til at lære vores forening at kende, til at komme lidt væk hjemmefra og ud og møde andre mennesker – det er sundt for sjælen at mødes ved fælles interesser. Her kan IF Limone måske gøre en forskel, hvor et af vores mål bla. er, ud over idræts tilbud hver dag ugen igennem, men også et socialt arrangement en gang hver måned. Derfor opfordre vi til at besøge vores hjemmeside for mere info. www.iflimone.dk

Til jeres orientering er cafeteriet og cafeområdet i Lyngby Idrætsby lukket den 6-7-8. januar 2020 på grund af renovering, som omfatter lofter, ny belysning og ventilation. Cafeteriet og cafeområdet åbner igen torsdag den 9. januar 2020.