Kære medlem
Hermed de seneste nyheder og informationer fra IF Limone
Næste uge er skolernes vinterferie – så en del mennesker holder fri i næste uge. Men ikke i IF Limone her kører alle aktiviteter som normalt.
Husk at tilmelde jer til vores generalforsamling tirsdag d. 18 feb. kl. 17.00 i frivilligcentret – sidste allersidste frist for tilmelding er mandag d. 10. februar. Det er absolut nødvendigt at I melder jer til, idet vi som altid servere lækkert smørrebrød og har brug for at vide hvor mange vi skal købe til. Tilmeld dig her
Der er stadig ledige pladser på de grupper som i øjeblikket kører i Frivilligcentret. For de unge er det ungeforløbet ”lad din indre stemme blive hørt” i frivilligcentret. Ud over forløbet med de unge, er der lige nu mulighed for at tilmelde sig TAI CHI kursus, hvor man over 10 gange kan afprøve den ældgamle bevægelseskunst fra østen. Man kan læse mere om de to grupper og tilmelde sig på dette link.
Hilmer og Niels har i denne uge deltaget i et møde vedr. fordeling af haltider i sæson aug. 2020/aug. 2021. Det var ikke noget positivt møde, idet kommunen det næste år står over for, at skulle renovere en del haller/lokaler og dermed skal omplacere en del foreningsidræt og skoleidræt. Hvad det konkret kommer til at betyde for IF Limone, ved vi ikke – men der er en risiko for, at vi ikke får ligeså meget tid i hallerne som vi har nu. Men vi må afvente og så skal vi nok informere, når vi ved noget konkret.