Hermed seneste nyheder og informationer fra IF Limone
Først et glædeligt nytår til alle! Fantastisk at se, at så mange har været til vores aktiviteter i denne uge – I er mega seje.
Vores meget arbejdsomme klubaftensudvalg har allerede afhold første møde i 2020 og allerede nu, er der mulighed for at tilmelde sig vores kommende klubaften d. 21. januar – som bliver en hyggelig spilaften i frivillighuset. Flere informationer og tilmelding via NemTilmeld. Fremover bliver det således, at vores klubaftner altid kommer til at ligge den 3. tirsdag i hver måned.
Vi kan lige slå et slag for ”Skolen for Recovery” som løbende tilbyder gratis kurser/undervisning i håndtering af forskellige emner inden for mental sundhed. Se evt. mere på deres hjemmeside
Husk, at visse af vores aktiviteter, har en lidt stram tidsplan idet vi kun råder over visse lokaler i ganske kort tid. Så husk at komme til tiden til yoga og vandaerobic – instruktøren starter præcist for at kunne nå hele programmet igennem og det kan være forstyrrende med folk der kommer dumpende ind de første 10 minutter.
Til jer som har været medlem af vores forening den seneste år, ved I, at 2019 var lidt anderledes i de foregående år. Sygemelding og aflysninger kom desværre til at præge en del af sidste sæson. Bestyrelsen og Jeg vil gerne takke jer alle sammen for jeres tålmodighed og forståelse. Vi håber naturligvis, at vi i 2020 går fri og kan gennemføre en sæson uden de store udfordringer.