Krolf Fredage

fra 11.00 til 13.00

Badeparken ved Lyngby Idrætsby

Krolf er en krydsning – i vore dage måske nærmere en gensplejsning – af kroket og golf.
Halvt kroket, halvt golf = helt sjovt.
Udstyret er fra kroket – princippet med at kuglen skal i et hul på færrest mulige slag er fra golf. Man tager altså kroketudstyret, smider buerne væk og laver nogle huller i plænen i stedet for.
Er der lidt forhindringer i form af bede, flagstænger, solure, træer, buske eller sten opsat til lejligheden, så er det da kun endnu sjovere.

Vi spiller hele året og har mulighed for både at spille 12 huller og 18 huller. Vi forsøger at spille 2 runder med en lille pause indlagt.

Vi har alt udstyr, så du skal bare møde op og være påklædt efter vejret