Glædelige corona news

Kære medlem
Som en del af jer måske allerede har hørt, så har idrætsforeninger nu fået lov til at påbegynde udendørs idrætsaktiviteter. Denne nyhed har vi ventet på længe, men lige så meget har vi ventet på, at få afklaring på hvordan, hvilke aktiviteter må vi genoptage og hvilke forholdsregler skal vi tage.
Alt dette kom på plads i går eftermiddag og bestyrelsen og Idrætskoordinatoren går nu i gang med planlægning af genåbningen af nogle af vores aktiviteter. Så snart vi er klar melder vi noget konkret ud – og super dejligt, at vi nu kan se frem mod at kunne mødes igen.