Fredagsbrev d. 17. januar 2020

Kære medlem, hermed seneste nyheder og informationer fra IF Limone
Rekord mange var mødt om til dages yoga træning – imponerede 15 deltagere. Det er virkelig fantastisk at så mange vælger at starte dagen med træning i IF Limone. Fortsæt endelig med det.

Vi har genoptaget vores træning på store bolde om onsdagen. Desværre kniber det lidt med deltagere på holdet. Træningen er super effektivt og skånsom – og meget velegnet hvis man døjer med ondt i ryggen. Vi har lavet en lille video, som viser et udpluk af de øvelser som vi laver. Se videoen her.

Denne uge bød på nytårskur i frivilligcentret, hvor Hilmer, Alice og Jeg, kunne snakke med alle de andre foreninger og hørerom de gratis tiltag, som findes lige nu. I den forbindelse vil jeg benytte lejligheden til at reklamere for to forløb, som starter lige om lidt. Det ene hedder ”kom videre mand” og er et effektivt forløb tilrettelagt af mænd til mænd, som står midt i en livskrise. Det andet er ”Lad din indre stemme blive hørt” og er et ungeforløb med Mogens Juul (SingingWolf) og henvender sig til unge mellem18-25 år som oplever, at det kan være svært at finde sit ståsted i livet? Eller måske finder det svært at udtrykke hvad der er vigtigt. 

fredagsbrev d. 10. januar 2020

Hermed seneste nyheder og informationer fra IF Limone

Først et glædeligt nytår til alle! Fantastisk at se, at så mange har været til vores aktiviteter i denne uge – I er mega seje.
 
Vores meget arbejdsomme klubaftensudvalg har allerede afhold første møde i 2020 og allerede nu, er der mulighed for at tilmelde sig vores kommende klubaften d. 21. januar – som bliver en hyggelig spilaften i frivillighuset. Flere informationer og tilmelding via NemTilmeld. Fremover bliver det således, at vores klubaftner altid kommer til at ligge den 3. tirsdag i hver måned.
 
Vi kan lige slå et slag for ”Skolen for Recovery” som løbende tilbyder gratis kurser/undervisning i håndtering af forskellige emner inden for mental sundhed. Se evt. mere på deres hjemmeside
 
Husk, at visse af vores aktiviteter, har en lidt stram tidsplan idet vi kun råder over visse lokaler i ganske kort tid. Så husk at komme til tiden til yoga og vandaerobic – instruktøren starter præcist for at kunne nå hele programmet igennem og det kan være forstyrrende med folk der kommer dumpende ind de første 10 minutter.
 
Til jer som har været medlem af vores forening den seneste år, ved I, at 2019 var lidt anderledes i de foregående år. Sygemelding og aflysninger kom desværre til at præge en del af sidste sæson. Bestyrelsen og Jeg vil gerne takke jer alle sammen for jeres tålmodighed og forståelse. Vi håber naturligvis, at vi i 2020 går fri og kan gennemføre en sæson uden de store udfordringer.

Godt nytår d. 06.01.2020

Vi er i den grad igang igen her i 2020. Omkring 15 var i bassinet mandag, hvor Niels er tilbage for fuld skrue. Onsdag er Dirch tilbage igen for fuld skrue til Træning på store bolde i Dansesalen mellem 14 og 15. Alle andre dage håber vi selvfølgelig også at se rigtig mange tilbage efter nytår.

Dronningen nævnte, i årets nytårstale, ordet “ensomhed” blandt alle aldersgrupper. Det er en trist udvikling i vort samfund. Derfor kan du gøre en forskel ved at motiverer andre til at lære vores forening at kende, til at komme lidt væk hjemmefra og ud og møde andre mennesker – det er sundt for sjælen at mødes ved fælles interesser. Her kan IF Limone måske gøre en forskel, hvor et af vores mål bla. er, ud over idræts tilbud hver dag ugen igennem, men også et socialt arrangement en gang hver måned. Derfor opfordre vi til at besøge vores hjemmeside for mere info. www.iflimone.dk

Til jeres orientering er cafeteriet og cafeområdet i Lyngby Idrætsby lukket den 6-7-8. januar 2020 på grund af renovering, som omfatter lofter, ny belysning og ventilation. Cafeteriet og cafeområdet åbner igen torsdag den 9. januar 2020.