Fredagsbrev 20. september

Kære Limone’r

Lige her på falderebet til weekenden, kommer her lidt nyheder fra vores dejlige forening.

Svømmehallen:
Svømmehallen er lukket på rund af oprydning og rengøring efter en ildebrand. Kommunen forventer at genåbne svømmehallen mandag d. 30. september. Derfor er vandgymnastik aflyst og første træning er mandag d. 30. september. Skulle det ændre sig, giver vi selvfølgelig besked. Det betyder selvfølgelig også, at der ikke er svømmebilletter om fredagen, før d. 4. oktober.

Badminton og bordtennis om mandagen:
Som noget nyt vil der nu blive mulighed for både bordtennis og badminton om mandagen.

Træning på store bolde onsdage:
Træning på store bolde starter et ekstra hold op om onsdagen fra kl. 14-15. Det foregår i dansesalen med Dirch ved roret. Første træningsdag er onsdag d. 4. oktober.

Tilmelding til foredrag med misbrugsekspert Henrik Rindom d. 8. oktober, ligger klar både på Facebook og vores hjemmeside, og tilmeldingen kan klares med et par klik via Nemtilmeld. Hvis tilmeldingssiden skulle drille lidt, så er der også mulighed for at sende en mail til niels@ltk-frivilligcenter.dk.
Kom og få en hyggelig aften, spis en bid mad og lyt til Henrik’s store faglige viden, samt hans egne erfaringer.

Hilmer og Natasha har haft et møde med Lion’s Club hvor de fortalte om IF Limone, samt sige tak for deres donation, som har gjort foredraget med Henrik Rindom muligt. Lion’s Club har udvist stor interesse for vores forening, og vi håber at kunne fortsætte det gode samarbejde.

Rigtig god weekend

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *