Fredagsbrev

Kære Limone’r

Endnu en uge er gået i IF Limone, hvor det måske er værd at huske på, at vi er her kun for at vinde over os selv og bryde nogle grænser, det vigtigste er at komme af sted, og at det kan være en sejr i sig selv.

Vi kunne godt være flere i styrketræningslokalet tirsdage og torsdage. Så kom og få strammet muskler og led lidt op sammen med Walter og Kasper.

Floorball fik en trist opstart da ingen mødte op, men vi prøver igen på næste torsdag. Så kom og vær med til Floorball og oplev hyggeligt og kammeratligt holdspil, hvor alle griner og har det sjovt.

Kegler er i gang, men også her er der plads til et par deltage mere. Kom og deltag i dette sjove spil.

Dirch elsker sit boldhold, hvor de træner til glade toner i Dansesalen hver mandag 14-15.

Gå-gruppen går lystigt derudaf hver onsdag kl. 13-14.30 fra Frivillighuset, husk at det ikke er vejret der er noget i vejen med, men den påklædning du har valgt til turen.

Flere og flere kommer til svøm og vandgymnastik hver mandag fra 11.15 til 12.00. Husk at ingen smutter i vandet før Marie kommer og alle forlader bassinet når Marie går igen.

Husk: Tilmeldingsfrist d. 12. september til fællesudflugt på Frilandsmuseet fredag d. 13. kl. 13. Link til tilmelding her.

Hvis du har brug for information om aktiviteter og tider, så kig en tur forbi vores hjemmeside www.iflimone.dk

God Weekend:-)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *