Nyheder IF Limone

Kære medlem
Hermed de senste nyheder fra IF Limone

Lyngby svømmehal har igen oplevet, at vandet er blevet forurenet på grund af afføring i vandet. Ikke nogen fra If Limone, men via svømmehallens daglige leder vil vi gerne være med til at sætte fokus på en god vandkvalitet i svømmehallen. Derfor ” I forlængelse af emnet badevandskvalitet, så vil vi gerne slå et slag for badehygiejnen og understrege vigtigheden af også at afvaske sig grundigt inden adgang til svømmehallen. Alle de urene organiske partikler der opholder sig på ethvert menneske, skal vaskes af så det ikke forurener bassinvandet. Det være sig hudfedt, snotrester, indtørret eller fugtig urin, afføringsrester, skidt og støv, sokkefnuller og tørre blodige sårskorper mm.. Hud og hår skal også afskylles for sæberester, som faktisk er utroligt belastende for kloren at nedbryde. Jo flere partikler kloren skal nedbryde, des mere klor sendes i bassinet for at holde trit med referencerammen for tilgængelig klor i bassinet. Det skaber så igen dårligt vandmiljø, med klorholdige gasarter der giver astma, irriteret kløende hud og tørre slimhinder med røde øjne” daglig leder af Lyngby Svømmehal.

Da ikke alle er på Facebook, får i lige det opslag som formand Hilmer Kampsø skrev for nogle dage siden på vores Facebook side. Det er godt og han har naturligvis ret. ” Er du egentlig klar over hvilke tilbud du får for årligt kontingent på 400 kr. Jo du får mulighed for at deltage i 13 ugentlige aktiviteter med instruktør på. Du for mulighed for at rejse med ud til andre foreninger og dyste mod dem. Du kan komme med til Vejle idrætsfestival for halv pris. Ganske snart skal vi ud og spille Minigolf i Herlev her kan du komme med ganske gratis. Vi har Niels i en fuldtidsstilling, som varetager alle dine interesser og sørger for at den daglige drift kører og informationer bliver givet til os alle og meget andet. Er du egentlig klar over, at alt det og meget mere får du for 400 kr. om året. Brug det dog, det er Danmarks bedste tilbud” Formand Hilmer Kampsø

I 2019 har vi allerede et par super gode tilbud jer. I begyndelse af januar, kan vi hvis alt går efter planen, tilbyde yoga i en periode på 3-4 måneder. Det har længe været vores ønske at få denne aktivitet på programmet og nu lader det til, at det endelig er lykkedes at få fat på en dygtig instruktør. Mere info så snart det hele er på plads. Udover yoga, kan vi også byde på noget helt nyt, nemlig ”IF Limone Sundhedscafe”. Et tilbud om ændring af livsstil, vægttab og sundhed. Caféen vil byde på foredrag og fælles madlavning – og invitationen vil blive delt ud snarest. Det sidste tilbud er også helt nyt i IF Limone regi, men de fleste vil dog kende aktivitet. I gå gruppen vil vi i januar deltage DAI Winterwalking kampagne. Det kan være svært at holde motivationen oppe, når vinteren lægger sin hvide dyne og mørke dage over Danmark. Derfor arrangerer vi i 2019 Winterwalking – et maraton for mental sundhed, hvor deltagere kan samle gåture på fem kilometer fra 1. januar til 15. april – og altså holde motivation, form og humør ved lige. Der vil være præmier til alle som gennemføre og komme op på samlet 42 km.

Husk at melde jer til vores kommende events – Julebanko og badminton stævne. Mere info på hjemmesiden http://iflimone.dk/?page_id=71
I december vil der, udover vores traditionelle julebanko, være afslutninger/events på de forskellige hold. Planen er endnu ikke klar, men vores kegle instruktør har allerede meldt ud – at torsdag d. 13. vil der være juleturnering/klubmesterskab for kegle holdet

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *