Seneste nyheder

Kære medlemmer

Hermed de seneste nyheder

Svømmehallen holder sommerlukket i 6 uger.  Svømmehallen har nogle projekter der nødvendiggør at der holders helt lukket. Der skal bla laves ny belysning i svømmehallen. Svømmehallen åbner igen i uge 31, mandag d.30 juli.

Det er fortsat muligt at komme med til cykelløbet la Vuelta d. 7. juni i Glostrup. Vi har sørget for, at der kan lånes cykler. Tilmelding til Niels på ne@dsinettet.dk

Torsdag d. 31. maj deltagere vi med et IF Limone hold til idræt og kulturfestival i Frederikssund. Der vil derfor være ændringer i vores normale aktiviteter på torsdag.

Flere har spurgt til sommerfesten i år. Der er endnu ikke planlagt noget – men selvfølgelig holder IF Limone sommerfest i år. Så snart bestyrelsen er klar med en dato, vil den blive meldt ud.

Michael og Natasha har netop færdiggjort deres instruktøruddannelse  – så stort tillykke med det og vi glæder os til at være med, til alle de spændende ting de sætter i gang.

Vores ivrige krolf spillere vil i den kommende tid, deltage i forskellige stævner rundt om i Region Hovedstaden. Forhåbentlig vil det give mulighed for deltagelse i regionsmesterskaberne og muligvis og danmarksmesterskaberne.

OG så prøver vi lige igen med et fodbold stævne. GIF i Gentofte afholder fodboldstævne d. 14. juni fra kl. 12.00 til 14.00. Håber at vi denne gang kan samle et hold. (vi skal være minimum 4 spillere og en målmand)

IF Limone oplever nogle gange, at vores medlemmer kun træner i et par måneder og derefter ser vi dem ikke mere. Det syntes vi er super ærgerligt og vil derfor have lidt ekstra fokus på, om der mon er noget vi kan gøre bedre – så vores medlemmer har de alle bedste muligheder.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *